Brother XN1700 – en fantastisk symaskine

Jeg har for nylig fået mig en ny fritidsinteresse i form af hobbysyning, som jeg i lang tid gerne har villet prøve kræfter med. For at kunne sy kræver det dog, at man er i besiddelse af en symaskine, og efter lang tids udskydelse har jeg endelig fået bestilt en. Valget faldt på en Brother XN1700, der er en fantastisk symaskine, som jeg varmt kan anbefale.

Da jeg er nybegynder og derfor ingen erfaring har, når det kommer til symaskiner, udover de få timers håndarbejde, som jeg havde i folkeskolen engang i fordums tid, var det vigtigt for mig at finde en maskine, som er nem at betjene.

Selvfølgelig kræver betjeningen af en symaskine, at man sætter sig ind i den tilhørende manual, men jeg ville gerne have en forholdsvis enkel maskine, som ikke havde for mange komplicerede funktioner. Dette lever Brother-symaskinen fuldt ud op til. Faktisk er den så nem at bruge, at jeg allerede en uge efter købet har været i stand til at færdiggøre et sæt grydelapper uden at støde ind i problemer.

Derudover fylder den ikke særligt meget, og man kan derfor både have den stående i stuen og på et lille bord, hvis man for eksempel har et særligt ”sy-hjørne”. Jeg har valgt sidstnævnte mulighed og indrettet et hjørne af mit soveværelse med et lille bord og en lille reol med bøger om syning.

Her står symaskinen fint uden hverken at fylde eller påkalde sig særligt meget opmærksomhed. Jeg lagde nemlig også stor vægt på at finde en symaskine, som er neutral i både udseende og farve, så den ikke ville komme til at dominere det værelse, som den stod i.

Kort sagt er den hvide Brother XN1700 derfor den helt rigtige symaskine for mig, og jeg er overbevist om, at den også vil egne sig for alle jer derude, der har mod på at prøve kræfter med syning.

Selve maskinen ser sådan her ud:

symaskine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *